Funktionel Fitness med Fysiocenter Kalundborg
Funktionel Fitness er for alle uanset køn og alder – det er til dig, der vil have:
- En træning der er forskellig fra dag til dag – varigheden, bevægelserne, gentagelserne og vægten. Der trænes på forskellige måder – langsomt/hurtig, tungt/let, mange gentagelser/få gentagelser. Variationen og de forskellige måder er en god motivationsfaktor, da der altid er nye udfordringer.
Træningen bygger på kroppens naturlige bevægelser som at stå, sidde, kaste, trække, løfte, skubbe, klatre, løbe og hoppe. Alle bevægelserne er funktionelle og involverer flere led og muskelgrupper. Vi arbejder generelt med høj intensitet, hvilket giver en forbedring af iltoptagelsen og fedtforbrændingen. Hele kroppen aktiveres og flere muskelgrupper arbejder på en gang. Det er hårdt – man kommer til at svede og kroppen og psyken bliver presset, men alle kan være med, da alt i Funktionel Fitness kan tilpasses den enkelte og dennes niveau - instruktøren hjælper med teknikken til hver øvelse.
Udstyret der bruges i Funktionel Fitness er udover egen kropsvægt bl.a. kettlebells, vægtstænger, gymnastikringe, måtter, reb, pull-up stativer, medicinbolde, sandsække, sjippetove, vægtslæder, traktordæk og en lang række andet udstyr.
Overordnet fokus: Styrke, koordination, kondition og fedtforbrænding.